Velkommen‎ > ‎

Nyhedsbrev nr. 7 (2011-12)

 
Til medlemmerne
 
Sæsonens 6. koncert finder sted i Trommen søndag den 5. februar kl. 19.30.  
 
Obs. Obs. Obs
 
Mozart kommer den 5. februar i Trommen
Det vil sige, at datoen er flyttet tre dage frem,
så hvis I kommer den ottende er det for sent!
 
Det bliver et rent Mozart-program, når Den Danske Blæseroktet (forøget med fem musikere) bl.a. spiller Serenade nr. 10, Gran Partita for 12 blæsere og bas.

Alene ved sin størrelse er Den Danske Blæseroktet usædvanlig i den danske kammer­musik­sammenhæng, også gennem ensemblets høje kunstneriske kvalitet. Musikerne er næsten alle medlemmer af Det Kgl. Kapel eller af Sjællands Symfoniorkester. Gennem årene er det blevet til ganske mange koncerter i Danmark og i udlandet. Den Danske Blæseroktet vandt 1. prisen ved DR's kammermusikkonkurrence i 1991 og året efter 1. prisen ved den internationale kammermusikkonkurrence i Schweiz. Repertoiret rummer værker af Krommer, Hummel, men først og fremmest Mozart. En del nyere værker er også med, heriblandt uropførelser af værker af danske komponister.
Oktetten har indspillet en række CD'er og bl.a. vundet en Grammy for bedste danske indspilning i 1993.
Den Danske Blæseroktet gav i 2006 sidst koncert i Hørsholm Musikforening.

 



Omkring halvdelen af vore medlemmer får vore nyhedsbreve og programmer via e-mail. Vi opfordrer dem af vore medlemmer, der har en for os ukendt e-mail-adresse til at give os mulighed for at anvende den.
Der er penge at spare!
 
Med venlig hilsen
Bestyrelsen