Programnoter til koncerterne
For sæsonens tidligere koncerter se under fanen "Sæsonens tidliger koncerter"
Koncerten med Den Danske Strygekvartet onsdag den 9. oktober 2024
Program:
Caroline Shaw (1982 - ): Entr'acte
Joseph Haydn (1732 – 1809): Strygekvartet op. 77/2 – Andante
Dmitrij Sjostakovitj (1906 – 1975): Strygekvartet nr. 7 i fis-mol, opus 108 (1960)
1.Allegretto
2.Lento
3.Allegro-Allegretto-Adagio
Benjamin Britten (1913 – 1976): Tre Divertimenti for strygekvartet (1936)
1.March
2.Vals
3.Burlesk
Franz Schubert (1797 – 1828): Strygekvartet nr. 15 i G-Dur, D 887
1.Allegro molto moderato
2.Andante un poco moto
3.Scherzo, allegro vivace - Trio, allegretto
4.Allegro assai
DEN DANSKE STRYGEKVARTET
Siden debuten i 2002 har Den Danske Strygekvartet etableret sig som et af verdens førende klassiske musikensembler. Kvartetten er kendetegnet ved teknisk perfektion, spilleglæde og en innovativ tilgang til programlægning og musikpræsentation. De har vundet førstepriser i en lang række nationale og internationale konkurrencer: I 2004 vandt de P2's kammermusikkonkurrence, i 2005 vandt de Trondheim Kammermusikkonkurrence og i 2009 vandt de London International String Quartet Competition. De har desuden modtaget Carl Nielsen Prisen i 2011 og Wilhelm Hansen Fondens hæderspris i 2015. To gange har de været artist in residence på Danmarks Radio (2006 og 2018). Endvidere har de været artist in residence i Lincoln Center i New York City 2013-2016.
Den Danske Strygekvartet har indspillet alle Carl Nielsens strygekvartetter (Dacapo, 2007 og 2008). Udgivelserne blev godt modtaget og bl.a. udvalgt som 'Editors Choice' på det toneangivende internationale magasin The Gramophone. Efterfølgende udgav kvartetten to albums med nordisk folkemusik: Wood Works (Dacapo, 2013) og Last Leaf (ECM, 2016). Begge indspilninger blev sensationer i den internationale musikverden og har vundet adskillige priser. I august 2024 udkommer Keel Road (ECM) – kvartettens tredje album med fokus på folkemusik.
På det anerkendt label EMC har Den Danske Strygekvartet udgivet indspilningsprojektet PRISM (2018-2023). Fem indspilninger, som præsenterer Beethovens sene strygekvartetter i en helt ny kontekst. Indspilningerne har modtaget et utal af positive anmeldelser og været nomineret til en Grammy.
I 2020-2021 introducerede Den Danske Strygekvartet projektet DOBBELTGÆNGER. Et 4-årigt internationalt projekt, hvor nye bestillingsværker af nulevende, anerkendte komponister - Bent Sørensen, Lotta Wennäkoski, Anna Thorvaldsdottir og Thomas Adès blev opført side om side med fire mesterværker af Schubert som værket er inspireret af. I marts 2024 blev det fjerde og sidste bestillingsværk uropført - en kvintet af Thomas Adés.
Den Danske Strygekvartet giver cirka 100 koncerter årligt på de væsentligste internationale koncertscener, bl.a. Wigmore Hall, Carnegie Hall, Berliner Filharmonien, Elbfilharmonien i Hamborg. Derudover arrangerer kvartetten klassiske koncerter i Danmark bl.a. deres årlige DSQ Festival på 18. år og siden 2016 har de kurateret koncertserien Series of Four. De er desuden Ensemble in Residence på Det Kgl. Dansk Musikkonservatorium og har siden 2022 årligt afholdt det internationale kammermusikkursus: DSQ Academy, hvor de målrettet bidrager til at forme fremtidens musikere.
Noter:
Komponisten Caroline Shaw skriver om sit værk:
Entr’acte was written in 2011 after hearing the Brentano Quartet play Haydn’s Op. 77 No. 2 — with their spare and soulful shift to the D-flat major trio in the minuet. It is structured like a minuet and trio, riffing on that classical form but taking it a little further. I love the way some music (like the minuets of Op. 77) suddenly takes you to the other side of Alice’s looking glass, in a kind of absurd, subtle, technicolor transition.
Dmitrij Sjostakovitj 1909-1975 Strygekvartet nr. 7 I fis-mol opus 108
Sjostakovitj skrev sin 7. Kvartet I 1960 til minde om sin afdøde hustru, som døde i 1954 som kun 44-årig.
Sjostakovitj nyder på dette tidspunkt respekt og anerkendelse, ikke bare internationalt, men også i Sovjetunionen hvor hans værker nu spilles uden censur.
Ikke desto mindre har årtier med frygt og undertrykkelse sat sine spor hos ham, og hans helbred er tiltagende dårligt.
Kvartetten er den korteste af hans 15 strygekvartetter, og de tre satser spilles uden pause.
1.sats Allegrettoen lægger ud med en tretonet figur, så karakteristisk for Sjostakovitj og ofte sammenlignet med "skæbnen, der banker på døren." Den efterfølgende langsomme sats er sørgmodig og ensom, man mærker sorgen over tabet af hustruen. Vild energi tager over i den afsluttende Allegro, hvor en fuga til sidst fører til en vals i fis-mol. Selvom kvartetten slutter i dur, stiller den flere spørgsmål end svar. Er dette fredfyldt resignation, eller stille vanvid?
Iben Teilmann
Benjamin Britten (1913-1976): Tre divertimenti for strygekvartet.
Værket er komponeret i 1933 og ombearbejdet til dets nuværende udformning i 1936. Det er således et ungdomsværk, men da Britten var særdeles produktiv allerede fra en tidlig alder, er det på ingen måde et værk af en umoden komponist.
Benævnelsen ”Divertimento”, der betyder underholdningsmusik, antyder musik af en vis lethed, hvilket dog på ingen måde betyder, at det er musik af lav kvalitet. Det første stykke, ”March”, giver med sine rytme-motiver og glissader mindelser om to andre af det 20. århundredes store komponister, Bartok og Stravinskij. Dernæst følger et stykke med titlen ”Vals” med sangbare solopassager hos alle fire musikere. Det sidste stykkes titel, ”Burlesk”, er benævnelse for et komisk eller grotesk musikstykke. Denne ”Burlesk” er samtidig et sprudlende stykke med masser af sjove effekter.
Jørgen E. Hansen
Franz Schubert 1797-1828 Strygekvartet nr. 15 i G dur
Schubert skrev sin sidste strygekvartet nr. 15 i G-dur i løbet af ti dage i juni 1851, men den blev først udgivet efter hans død i 1851.
Kvartetten er monumental og næsten symfonisk. Schubert udtalte selv, at han ønskede at bane vejen for den store symfoni og udfordrede således måden, man havde skrevet kammermusik på indtil da.
Kvartetten er på sin måde både dyster og dødsens alvorlig, og etablerer allerede i 1.sats en tydelig opdeling mellem lys og mørke, mellem skønhed og fortvivlelse, da en G-dur-akkord forvandles enkelt, pludseligt og markant til g-mol.
Denne fundamentale, og for Schubert så velkendte kamp mellem lys og mørke, fortsætter gennem hele værket over den dramatiske langsomme 2.sats, den sprudlende scherzo, og til slut finalen som vedholder at overraske både rytmisk og harmonisk.
Iben Teilmann