Programnoter til den kommende koncert den 4. februar i Hørsholm Kirke

Gefion Trio med Øystein Sonstad

Program

Ludvig van Beethoven (1770-1827)

Strygetrio i G dur opus 9 nr 1

1.  Adagio- Allegro con brio

2.  Adagio ma non tanto, e cantabile

3.  Scerzo. Allegro

4.  Presto

Ernst von Dohnanyi (1877-1960)

Serenade i C dur for strygetrio

1.  Marcia. Allegro

2.  Romanza. Adagio non troppo, quasi andante

3.  Scherzo. Vivace

4. Tema con variazioni. Andante con moto

5.  Rondo. Allegro vivace

Pause

Anton Arensky (1861-1906)

Kvartet i a-mol opus 35 for violin, viola og to celli.

1.  Moderato

2.  Variations sur un theme de Tschaikowsky

3.  Finale. Andante sostenuto- Allegro moderato

Noter:

Ludvig van Beethoven (1770-1827)

Beethoven komponerede sine tre strygetrioer opus 9 som ca 28-årig i årene 1797-1798 og de er centrale i hans tidlige kammermusik. De tre trioer er forskellige i udtryk, men er alle klassisk symfoniske i deres opbygning. Beethoven selv var meget tilfreds med trioerne, og omtalte dem som noget af det fineste han havde lavet indtil da. Alligevel komponerede han ikke flere værker for denne besætning, men kastede sig herefter i stedet over strygekvartetterne.

Trio nr 1 i G-dur er både lyrisk, harmonisk avanceret og virtuos. 1.sats introduktion lægger ud med de tre strygere i unison klang, og efter en kort musikalsk ordveksling er forventningen bygget op til Allegro con brio, fuld af dramatik, livfuldhed og opfindsomme dialoger. I den smukke 2.sats i E dur får man lov at dvæle ved harmonik og klangskønhed indtil 3.satsen, scherzo baner vejen mod den tour de force agtige sidste sats, fuld af virtuositet og brillans.

Ernst von Dohnanyi (1877-1960)

Komponisten Dohnanyi havde på en måde ben i flere musikalske lejre, først og fremmest selvfølgelig den ungarske folkemusik. Hans stil er dog ikke så udtalt som de lidt yngre landsmænd Bartok og Kodaly, som begge blev mere kendt for at videreudvikle folkemusiktraditionen, og i øvrigt begge fik klaverundervisning af Dohnanyi.

Dohnanyi var mere tilbageskuende end sine to elever og således også inspireret og påvirket af den romantiske musiktradition. Han nåede at kende og blive inspireret af både Dvorak og Brahms, og Brahms som var meget begejstret for den unge Dohnanyi, arrangerede premieren på hans opus 1 klaverkvintet i Wien da Dohnanyi kun var 18 år. Serenaden vi skal høre færdiggjorde han i 1904, det år Dvorak døde.

Der er ikke tvivl om at denne trio er et mesterværk for besætningen. Den er bygget op med fem satser, første og sidste sats er energiske og rytmiske satser. I midten er en hurtig fuga, hvor ordet fuga virkelig lever op til sit navn. Flugt. 2. sats er en smuk romance og 4. sats, som er en slags variationssats, har en lidt mere alvorlig eller melankolsk karakter, næsten lidt religiøs i sit tonesprog.

Anton Arensky (1861-1906)

Anton Arensky levede i zartidens Rusland, født af musikerforældre i Skt. Petersborg, elev af Rimsky-Korsakov og senere ven med Tchaikovsky, som fik stor indflydelse på hans stil.

Kvartetten i a-mol dedikerede han til minde om Tschaikovsky og 2.satsen er en række variationer over et tema fra Tschaikovskys, `Legend´ fra hans børnealbum opus 54.

Arensky var ekspert i russisk kor og kirkemusik, han blev direktør for det kejserlige kapel i Skt Petersborg og det bliver man som lytter mindet om gennem hele værket.

I 1.sats er det en smuk men dyster salme der lægger stemningen og i sidste sats er vi tilbage til noget der minder om en russisk salme, inden vi via en livlig fuga bliver ledt til en storladen næsten pompøs afslutning.

Besætningen i kvartetten er usædvanlig med de to celli, og det bidrager til den mørke og længselsfulde grundstemning, som man mærker, også har været komponistens. Han levede et hårdt liv uden ægtefælle og børn, men med kortspil og alt for meget alkohol, og han døde tidligt af tuberkulose i en alder af kun 44 år.

Iben Teilmann