Programnoter til den kommende koncert

For sæsonens tidligere koncerter se under fanen "Tidligere koncerter"

Mandag den 20. oktober 2025 kl. 1930 i Trommen: Carl Nielsen Blæserkvintet

Carl Nielsen (1865-1931): Ouverture til operaen Maskarade.

Aftenens første værk er intet mindre end den kendte ouverture til Carl Nielsens opera Maskarade, der er

komponeret over Ludvig Holbergs komedie af samme navn. Operaen blev uropført i 1906 og blev en

dundrende succes. I aften skal vi høre ouverturen i en transskription af kvintettens hornist David Palmquist.

Alexander von Zemlinsky (1871-1942): Humoreske, rondo.

Den østrigske komponist Zemlinsky var central placeret i Wiens musikliv i starten af 1900-tallet. Han var

elev af Bruckner, tæt ven med Schönberg og bekendt af både Brahms og Mahler. Han var desuden en

fremtrædende dirigent. Hans produktion omfatter både operaer, symfonier, kammermusik og korværker.

Det korte muntre stykke ”Humoreske” for blæserkvintet, der blev et af hans sidste værker, skrev Zemlinsky

i 1939 kort efter sin ankomst til New York, hvortil han måtte flygte fra nazismen i sit hjemland.

Komponisten har selv beskrevet dette værk som et ”skolestykke” for blæserkvintet.

W. A. Mozart (1756-1791): Serenade nr. 12 i c-mol, K 388.

Mozart komponerede sin serenade nr. 12 i 1782/83. Det var i disse år, at han etablerede sig i Wien som en

”fri fugl” uden de snærende bånd som fastansat i kirkeligt eller fyrsteligt regi. Han opnåede stor

berømmelse i Wien men kom også til at leve et usikkert liv med mere eller mindre permanente

pengesorger. Værker med betegnelsen serenade er traditionelt lyse og lette i udtrykket og blev på Mozarts

tid primært opfattet som underholdningsmusik. Derfor er denne serenades til tider dystre og dramatiske

udtryk, med 3 ud af 4 satser i mol, atypisk for denne genre. Værkets originale besætning er 8 blæsere (2

oboer, 2 klarinetter, 2 horn og 2 fagotter), men det bliver også ofte spillet i en transskription for

blæserkvintet, som vi skal høre i aften.

Carl Nielsen (1865-1931): Blæserkvintet, opus 43.

Carl Nielsens blæserkvintet er et monumentalt værk. Det er samtidig et kerneværk for denne besætning,

som ingen ambitiøs blæserkvintet kan komme udenom. Det blev komponeret og uropført i 1922, der også

var året for uropførelsen af hans berømte 5. symfoni.

Værket er skrevet til hans blæserkollegaer fra Det Kongelige Kapel, og de fem musikeres karakterer er

beskrevet musikalsk gennem stykket - især i 3. sats er det tydeligt at blæserkvintettens fagottist og

klarinettist har haft et anstrengt forhold. Nielsen brød flere steder grænserne for, hvad man normalt ville

kunne forvente af blæserne. Det betyder bl.a., at oboisten skal skifte mellem obo og engelskhorn, mens

fagottisten i slutningen af værket skal sætte et ekstra lille rør på instrumentet for at kunne spille en halv

tone dybere i stykkets allersidste takt.

Førstesatsen er klassisk opbygget i sonateform. Andensatsen er en klassisk opbygget menuet med et let og

humoristisk udtryk. Tredjesatsen indledes med en dyster introduktion, der går over i en ”Tema med

variationer” sats. Tema-melodien er formentlig velkendt for mange; det er Nielsens smukke melodi til

salmen ”Min Jesus, lad mit hjerte få”.

Jørgen E. Hansen

Page updated

Report abuse