Tidligere koncerter sæson 2025-26

Beethoven Septet Ensemble 

Der er lagt op til en festlig og sprudlende åbningskoncert i Hørsholm Kirke mandag den 25. august kl. 19.30, når vi skal høre kendte og mindre kendte værker, der blander strygere og blæsere.  Hovedværket er Beethovens populære septet, skrevet mens han stadig havde sin hørelse intakt, og som allerede i sin samtid blev så populær, at han selv blev træt af den og fortrød, han havde skrevet den.  Vi skal også høre Carl Nielsens Serenata in vano, skrevet på bestilling til kolleger i Det Kgl. Kapel, og sluttelig den mindre kendte wienerklassiske komponist Francois Devienne.

Det hele fremføres af syv fremtrædende solospillere fra orkestre i København og Torino, som alle er flittige gæster på både danske og internationale kammermusikscener.

Medvirkende ved koncerten:

Lee Morgan, klarinet (Det Kgl. kapel)

Jakob Keiding, horn (Cph Phil)

Alexander Grandal Hansen-Schwartz, fagot (Orchestra Sinfonica nazionale della Rai, Torino)

Julie Eskær, violin (Danmarks Underholdningsorkester)

Iben Teilmann, bratsch (Kgl. Kapel)

Emilie Eskær, cello (Kgl. Kapel)

Meherban Gillet, kontrabas (Kgl. Kapel)

Program:

Francois Devienne (1759-1803) Fagotkvartet i g-mol opus 73 nr 3

1. Allegro con espressione

2. Adagio non troppo

3. Rondo, Allegretto poco moderato

Den franske komponist Francois Devienne blev født som det 14. barn i en sadelmagerfamilie fra Joinville. Han startede som kordreng i sin hjemby, inden han begyndte at spille fløjte og sidenhen også fagot.

Som voksen fik han en alsidig karriere som komponist, lærer og udøvende musiker. Han komponerede i omegnen af 300 værker, 12 operaer, koncerter og kammermusik for blandede besætninger. Han spillede fagot i Opera national de Paris og var medlem af Garde-Francaises militærorkester, hvor han havde rang af sergent og bl.a. underviste sine kollegers børn.

Efter den franske revolution blev skolen til det Nationale institut for musik, der senere blev Conservatoire de Paris, hvor Devienne udnævntes til fløjteprofessor.

Kvartetten, vi skal høre, er den tredje Devienne skrev for denne besætning, og den præsenterer på elegant vis fagotten som et alsidigt og solistisk instrument.

Carl Nielsen (1865-1931) Serenata in vano

Carl Nielsen skrev Serenata in vano på bestilling til kolleger fra Det Kgl. Kapel, som skulle på turné og bl.a. spille Beethovens septet. Besætningen er noget usædvanlig, nemlig cello, kontrabas, klarinet, horn og fagot. Efter sigende havde violinisten og bratschisten fra septetten et andet job, og kunne først komme senere til koncerten, derfor komponerede Nielsen stykket for de øvrige fem. Han sagde selv om værket: “Serenata in vano er en humoristisk bagatel, først spiller herrerne på en både ridderlig og lidt prangende måde for at lokke den smukke pige ud på balkonen, men hun viser sig ikke. Så spiller de i en mere sangbar tone (Poco adagio), men det har heller ingen effekt. Da de har spillet forgæves (in vano), er de ligeglade og marcherer hjem til tonerne af den lille slutmarch, som de spiller for deres egen fornøjelse."

Pause

Ludwig van Beethoven (1770-1827) Septet i Es-dur opus 20

1. Adagio-Allegro con brio

2. Adagio cantabile

3. Tempo di Minuetto

4. Tema con Variazioni

5. Scherzo: Allegro molto e vivace

6. Andante con moto a la Marcia - Presto

Beethovens skrev sin septet i vinteren 1799/1800 og med sin blanding af sprudlende virtuositet, livfuldhed og skønne melodier, blev den et gigantisk hit allerede fra første opførelse i april 1800. Den blev snart arrangeret for diverse andre besætninger: Firhændigt klaver, solo-klaver, guitarduo, klaverkvartet og forskellige trioer, så den kunne spilles af tidens amatørmusikere ved festlige lejligheder.

Beethoven selv blev med tiden vældig træt af sin septet, for han mente, at dens popularitet overskyggede hans senere modne værker, som ikke fik den opmærksomhed de fortjente.  

Iben Teilmann

De fem musikere har kendt hinanden siden de tidlige ungdomsår. De fik i Tivoligarden deres første musikalske undervisning, som lagde bunden og skabte interessen for den klassiske musik. Carl Nielsen-Kvintetten startede samarbejdet i 2006 og har siden spillet utallige koncerter på diverse festivaler i ind- og udland. Som individuelle musikere har de rakt langt ud over landets grænser og høstet roser for deres spil. Baseret på deres ihærdige sammenspil klatrer de langt ud over scenekanten med deres uimodståelige karisma og individuelle solistkvaliteter. Som etableret kvintet er det siden da blevet til både internationale turneer og flere CD-indspilninger. Kvintetten er kendt for deres medrivende sammenspil og særegne klang, og deres evne til at inddrage publikum og bringe lytterne tæt på, er et af deres stærkeste kendetegn.

Carl Nielsen kvintettens medlemmer, som til daglig passer fremtrædende solostillinger i nordiske orkestre, er:

-        Kenny Staškus Larsen, fløjte

-        Carl Julius Lefebre Hansen, obo

-        August Finkas, klarinet

-        Christian Vinther, horn

-        Johannes Herjö, fagot

Carl Nielsen (1865-1931): Ouverture til operaen Maskarade.

Aftenens første værk er intet mindre end den kendte ouverture til Carl Nielsens opera Maskarade, der er

komponeret over Ludvig Holbergs komedie af samme navn. Operaen blev uropført i 1906 og blev en

dundrende succes. I aften skal vi høre ouverturen i en transskription af kvintettens hornist David Palmquist.

Alexander von Zemlinsky (1871-1942): Humoreske, rondo.

Den østrigske komponist Zemlinsky var central placeret i Wiens musikliv i starten af 1900-tallet. Han var

elev af Bruckner, tæt ven med Schönberg og bekendt af både Brahms og Mahler. Han var desuden en

fremtrædende dirigent. Hans produktion omfatter både operaer, symfonier, kammermusik og korværker.

Det korte muntre stykke ”Humoreske” for blæserkvintet, der blev et af hans sidste værker, skrev Zemlinsky

i 1939 kort efter sin ankomst til New York, hvortil han måtte flygte fra nazismen i sit hjemland.

Komponisten har selv beskrevet dette værk som et ”skolestykke” for blæserkvintet.

W. A. Mozart (1756-1791): Serenade nr. 12 i c-mol, K 388.

Mozart komponerede sin serenade nr. 12 i 1782/83. Det var i disse år, at han etablerede sig i Wien som en

”fri fugl” uden de snærende bånd som fastansat i kirkeligt eller fyrsteligt regi. Han opnåede stor

berømmelse i Wien men kom også til at leve et usikkert liv med mere eller mindre permanente

pengesorger. Værker med betegnelsen serenade er traditionelt lyse og lette i udtrykket og blev på Mozarts

tid primært opfattet som underholdningsmusik. Derfor er denne serenades til tider dystre og dramatiske

udtryk, med 3 ud af 4 satser i mol, atypisk for denne genre. Værkets originale besætning er 8 blæsere (2

oboer, 2 klarinetter, 2 horn og 2 fagotter), men det bliver også ofte spillet i en transskription for

blæserkvintet, som vi skal høre i aften.

Carl Nielsen (1865-1931): Blæserkvintet, opus 43.

Carl Nielsens blæserkvintet er et monumentalt værk. Det er samtidig et kerneværk for denne besætning,

som ingen ambitiøs blæserkvintet kan komme udenom. Det blev komponeret og uropført i 1922, der også

var året for uropførelsen af hans berømte 5. symfoni.

Værket er skrevet til hans blæserkollegaer fra Det Kongelige Kapel, og de fem musikeres karakterer er

beskrevet musikalsk gennem stykket - især i 3. sats er det tydeligt at blæserkvintettens fagottist og

klarinettist har haft et anstrengt forhold. Nielsen brød flere steder grænserne for, hvad man normalt ville

kunne forvente af blæserne. Det betyder bl.a., at oboisten skal skifte mellem obo og engelskhorn, mens

fagottisten i slutningen af værket skal sætte et ekstra lille rør på instrumentet for at kunne spille en halv

tone dybere i stykkets allersidste takt.

Førstesatsen er klassisk opbygget i sonateform. Andensatsen er en klassisk opbygget menuet med et let og

humoristisk udtryk. Tredjesatsen indledes med en dyster introduktion, der går over i en ”Tema med

variationer” sats. Tema-melodien er formentlig velkendt for mange; det er Nielsens smukke melodi til

salmen ”Min Jesus, lad mit hjerte få”.

Jørgen E. Hansen

Torsdag den 20. november 

kl. 19.30 i Trommen

Ssens Trio med Håvard Gimse spillede Hayden, Mozart og Dvořák

Ssens Trio (udtales Essens) blev grundlagt i 2014. Trioen består af violinisten Sølve Sigerland, bratschisten Henninge Lanfaas og cellisten Ellen Margrete Flesjø. De tre musikere har hver for sig markeret sig stærkt på den kammermusikalske scene, vundet priser og hædersbevisninger samt indspillet talrige cd´er.

Ved koncerten i Trommen spillede trioen sammen med pianisten Håvard Gimse. Håvard Gimse er med sit sympatiske og personlige spil en af nordens mest populære klassiske pianister. Han har optrådt verden over som solist og kammermusiker, og er desuden professor ved Musikhøjskolen i Oslo.

Programmet er wienerklassisk og romantisk. Først Haydns strygetrio i G-dur og derefter gælder det klaverkvartetter af Mozart og Dvořák, Skønne mesterværker i de bedste hænder, det bliver en aften, man roligt kan glæde sig til.

Musikerne den 20. november

Håvard Gimse regnes for en af Norges førende musikere. Han optræder som solist og kammermusiker på alverdens koncertscener i samarbejde med andre fremtrædende musikere såsom violinisten Alina Pogotskina og cellisten Truls Mørk. Han har studeret i Berlin hos Hans Leygraf og fortsatte derefter sine studier hos professor Jiri Hlinka i Norge.
Gimse har modtaget en række hædersbevisninger, bl.a. Griegprisen og Sibeliusprisen. Han er professor ved Norges musikkhøgskole og giver mesterkurser i og uden for Norge.

Sølve Sigerland har optrådt som solist med førende orkestre i Norden under dirigenter som Andrew Litton, Daniel Harding, Leif Segerstam og Walter Weller. I 1993 repræsenterede han Norge i Den Nordiske Solistbiennale i Stockholm, og i 1995 vandt han hele to priser ved Den Internationale Tibor Varga Violinkonkurrence i Sion, Schweiz. Størstedelen af sit musikalske virke har han dog viet til kammermusikken - udover i Ssens Trio også som medlem af den prisvindende Grieg Trio.

Henninge Landaas var solobratschist i Oslo Filharmoniske Orkester men trådte tilbage i 2023 for at hellige sig kammermusikken. Hun var i en årrække medlem af den internationalt anerkendte Vertavo Kvartetten. Kvartettens kritikerroste CD-indspilninger omfatter værker af bl. a. Carl Nielsen, Brahms, Bartók, Grieg og Debussy. Med Vertavo Kvartetten har Landaas modtaget Kritikerprisen, Spellemannprisen, og den prestigefulde Diapason d`Or i Frankrig.

Hun har desuden udgivet en række CD’er på LAWO Classics, blandt andet Brahms` sonater for bratsch og klaver og ”The Golden Hindemith”. Henninge Landaas spiller på en J.B. Guadagnini-bratsch udlånt af Dextra Musica.

Ellen Margrete Flesjø grundlagde i 1987 sammen med Sølve Sigerland og pianisten Vebjørn Anvik Grieg Trioen. Med dette ensemble har hun givet koncerter i Europa, USA og Asien og udgivet CD’er på EMI, Virgin, og Simax Classics, CD’er med glimrende anmeldelser til følge. Grieg Trioen har modtaget priser som Parkhouse Award i London, 1. pris og to ekstra priser ved Colmar International Chamber Music Competition i Frankrig samt Kritikerprisen og Spellemannprisen.

2004-2009 var hun sammen med sine kolleger i Grieg Trio kunstnerisk leder af Den Internationale Kammermusikfestival i Stavanger.

Program og Noter

Joseph Haydn

(1732-1809)

Strygetrio i G-dur, opus 53 nr. 1 (1784)

I Allegretto e innocente
II Presto

Haydn er den ældste af de 3 store wienerklassiske komponister og regnes som en slags grundlægger af både symfonien og strygekvartetten. Han var et stort forbillede for bl.a. Mozart, der benævnte ham ”Pappa Haydn”.

Hans opus 53 er komponeret i 1784 og er en samling af 3 små strygetrioer, der er identiske med et sæt klaversonater af ham. Det vides ikke, hvilken af de 2 versioner der er den originale. Trioen i G-dur er den første af de 3 trioer og består af 2 satser.

Wolfgang Amadeus Mozart

(1756-1791

Klaverkvartet i g-mol KV 478 (1785)

I Allegro
II Andante
III Rondo

1785 modtog Mozart en bestilling fra et forlag på at komponere 3 klaverkvartetter. Forlagets målgruppe var Wiens amatørmusikere. Mozart havde tydeligvis ikke denne målgruppe for øje, da han komponerede sin både teknisk krævende og komplekse klaverkvartet i g-mol. Det var formentlig en medvirkende årsag til, at værket ikke blev nogen salgssucces for forlaget, og bestillingen på de 2 øvrige klaverkvartetter blev trukket tilbage. På trods af dette komponerede han året efter endnu en klaverkvartet.

Besætningen med tilføjelse af en bratsch til den traditionelle klavertriobesætning var ualmindelig på Mozarts tid. Det kom til at ændre sig, idet store komponister som Schumann, Brahms, Dvorak og Fauré alle komponerede klaverkvartetter, der i dag nyder stor popularitet hos både musikere og publikum. 

Førstesatsens hovedtoneart er g-mol, hvilket bliver slået markant fast i de indledende takter. Der går dog ikke lang tid, før vi er over i den beslægtede durtoneart B-dur. Denne vekslen mellem det dramatiske og det mere lyse og lette går igennem hele satsen. De to øvrige satser, en rolig andantesats og en hurtig rondosats, er i modsætning til den omskiftelige førstesats begge grundlæggende lyse i udtrykket.

— pause —

Antonín Dvořák

(1841-1904)

Klaverkvartet nr. 2 i Es-dur, opus 87 (1889)

I Allegro con fuoco
II Lento
III Allegro moderato, grazioso

IV Finale. Allegro ma non troppo

Dvořáks klaverkvartet i Es-dur blev komponistens andet og sidste værk for denne besætning. Siden tilblivelsen af hans første klaverkvartet i 1875 havde hans forlægger løbende opfordret ham til at skrive for denne besætning, men først i 1889 gik forlæggerens ønske i opfyldelse.  Til gengæld gik det stærkt, da han først kom i gang; han komponerede værket på en måneds tid i løbet af sommermånederne. Dvořák skrev under værkets tilblivelse til en ven: ”Men det nytter ikke noget. Jeg må gå langsomt frem, kun hvad hånden kan klare. Nu har jeg allerede tre satser af en ny kvartet med klaver helt klar, og finalen vil være færdig om et par dage. Det går uventet let. Mit hoved er fuldt af det. Hvis bare man kunne skrive det med det samme! Og melodierne kommer til mig i hobetal. Gud ske tak!”

Førstesatsen, en hurtig allegrosats, er fuld af liv, lidenskab, varme og lurende overraskelser. Som i meget af Dvoraks musik fornemmer man indflydelsen fra tjekkisk folkemusik. Den langsomme andensats indledes med en inderlig og varm cellosolo og fortsætter i en vekselvirkning mellem det inderlige og det mere voldsomme og dramatiske. Tredje sats tager afsæt i både østrigsk og bøhmisk folkemusik. Fjerde sats er inspireret af tjekkisk folkedanse-musik, der igennem satsen afløses af mere vemodige og nostalgiske passager.

Jørgen E. Hansen

Sæson 2024 - 2025 overblik

24. september i Trommen: Trio Theros: Anna Egholm, violin, Jonathan Swensen, cello, Gustav Piekut, klaver

Sjostakovitj: Trio nr. 1 i c-moll op. 8

Beethoven: Trio i D-dur op. 70 nr. 1 ”Geister”

Kodály: Duo for violin & cello, Op. 7

9. oktober i Hørsholm Kirke: Danish String Quartet.

Caroline Shaw: Entr’acte

Haydn: Andante fra kvartet op. 77 nr. 2

Sjostakovitj: Kvartet nr. 7 i fis-mol op. 108

Britten: Three Divertimenti for kvartet

Schubert: Kvartet nr. 15 i G-dur

25. november i Trommen: Alexander Sitkovetsky, violin, Mathias Kjøller, klarinet, Andreas Brantelid, cello, Marianna Shirinyan, klaver

Claude Debussy: Première Rhapsodie for klarinet og klaver

Maurice Ravel: Klavertrio i a-mol

Olivier Messiaen:  Quartuor pour la fin du temps

2. december i Hørsholm Kirke: Unge musikere fra Gadefondens talentprogram i samspil med Jon Gjesme, violin, Iben Teilmann, bratsch, Henrik Brendstrup, cello

Mozart: Fløjtekvartet i D-dur

Sjostakovitj: To stykker for strygeoktet op. 11

Mendelssohn: Oktet i Es-dur op. 20

23. januar i Trommen: Særarranement målrettet unge, men alle kan deltage og er meget velkomne. Filmforevisning (Tár), talk og koncert med Sophie Kauer, cello, Marina Kan Selvik, klaver

Clara Schumann: 3 RomancesB

Brahms: Sonata for cello and Piano in E minor

Rebecca Clarke: Morpheus

Franck: Violin Sonata in A major

10. marts i Trommen: Trio con Brio med Søren Sætter-Lassen som fortæller

Niels Klims underjordiske rejse

8. april i Trommen: Trio Vitruvi + gæster

Brahms: Klaverkvartet nr. 3 i c-mol op. 60

Schubert: Forellekvintetten i A-dur D. 667

5. maj i  Hørsholm Kirke: Arild Kvartetten

Haydn: Kvartet op. 64 nr. 5 Lærken

Beethoven: Kvartet nr. 11 i f-mol op. 95 Serioso

Schubert: Kvartet nr. 13 i a-mol Rosamunde

Den 8. april 2025 havde vi besøg i Trommen af  Trio Vitruvi + gæster - en aften med velkendt vellyd, en vaskeægte kammermusikaften i bedste traditionelle forstand.

Trio Vitruvi var de overbevisende vindere af P2´s kammermusikkonkurrence i 2014.  De blev af dommerne karakteriseret som et helt ekstravagant ensemble. Det er sammensat af tre individuelle solister, som tilfører det kammermusikalske samspil en varme, energi og et overskud, som sjældent ses og høres – essensen af kammermusik. De kunne således i 2024 fejre deres 10-års jubilæum.

Trio Vitruvi består af Teresa la Cour, violin, Jacob la Cour, cello og Alexander McKenzie, klaver og har sit navn efter den romerske arkitekt og ingeniør, Marcus Vitruvius Pollio, hvis idéer om arkitektur og natur ledte frem til hans syn på menneskekroppen som den perfekte bygning. Hans navn er mest kendt fra Leonardo da Vincis tegning ”Den vitruvianske mand”.

Trioen har vundet adskillige priser, indspillet plader og med stor succes spillet mange internationale koncerter. Deres særlige ”vitruvianske” evne til med lethed at skifte stemning og lege med musikkens kontraster uden at miste deres musikalske enhed, gør deres koncerter til en unik oplevelse for publikum.

Ved Musikforeningens koncert i Trommen suppleredes de med et par fremragende gæster, bratschist Marie Louise Jensen og bassist Meherban Gillet, ved opførelsen et af kammermusiklitteraturens største hits, nemlig Franz Schuberts ”Forellekvintet”! Værkets tilnavn stammer fra fjerdesatsens variationer over Schuberts egen lied, ”Die Forelle”, der nok også har givet denne kvintet sin enorme popularitet verden over. Koncerten indledtes med et andet mesterværk, nemlig Johannes Brahms Klavertrio i H-dur, opus 8, et vidunderligt, stormfuldt brusende ungdomsværk fra den kun 20 -årige Brahms.

Program:

Johannes Brahms (1833 – 1897):  Klavertrio i H-dur, Opus 8 (2. udgave)

I. Allegro con brio

II. Scherzo

III. Adagio

IV. Finale: Allegro

---------------------------------------- Pause -------------------------------------

Franz Schubert (1797 – 1828):  Klaverkvintet I A-dur, Opus 667 “Forellen”

I. Allegro vivace

II. Andante

III. Scherzo: Presto

IV. Andantino: Allegretto

V. Allegro giusto 

Noter:

Johannes Brahms komponerede sin trio i H-dur i 1854 da han var kun 20 år.

Den unge komponist havde forinden kasseret et utal af halvfærdige værker, som han ikke syntes var værdige til udgivelse. Trioen i H-dur fandt nåde for hans kritiske blik, men selv efter udgivelsen i 1854 var han ikke fuldt tilfreds med den. Efter års overvejelser blev resultatet at Brahms i 1889 lavede en kraftig revidering af trioen, som derved blev forkortet med næsten en tredjedel. Brahms skrev til Clara Schumann om den nye komposition: ”Jeg har skrevet min trio i H-dur endnu engang, Jeg ved ikke om den er bedre, men den er i hvert fald mindre kaotisk.”

Det er den 2.udgave af trioen som bliver spillet oftest og det er også den vi skal høre med Trio Vitruvi.

Brahms var en perfektionistisk komponist. I dag er det svært at forstå at han ikke var tilfreds med denne skønne trio.

Forelle-kvintetten har sit navn fra Schuberts egen lied ”Die Forelle” og henviser til 4.satsen i kvintetten, som er en variationssats bygget over dette tema.

Lieden med klaverakkompagnement er sandsynligvis komponeret til en af de mange musikalske sammenkomster som Schubert deltog i, Schubert var et socialt menneske og vellidt blandt venner, og hans sange var ofte omdrejningspunkt for festligt samvær.

Den lyse muntre lied blev så populær at Schubert senere komponerede kvintetten. Ideen til den siges at komme fra en af hans venner, en amatørcellist ved navn Paumgartner, som var med til uropførelsen i Wien i slutningen af 1819.

Besætningen var noget usædvanlig med en kontrabas i stedet for 2.violin. Både Brahms og Schumann havde skrevet klaverkvintetter med den mere traditionelle besætning for strygekvartet og klaver, men Schubert inviterer bassen med, og måske er den dybe rolige basgang med til at understøtte værkets gennemgående muntre og venlige karakter.

Kvintetten har fem satser, og et gennemgående kendetegn ved værket er de skønne melodier. Alle instrumenter får lov at udfolde sig på skift, og det er nemt at forestille sig hvilken glæde det må have vakt for de musikere, som var så heldige at blive inviteret med til første opførelsen hjemme hos cellisten Paumgartner.

Iben Teilmann

Mandag den 10. marts 2025 fik vi besøg af Trio con Brio og Søren Sætter-Lassen som i fællesskab fortolkede  Ludvig Holbergs roman Niels Klims underjordiske rejse.

Med Holbergs persongalleri lyslevende illuderet på scenen og musikalske referencer til nogle af fortællingens mest bevægende øjeblikke vokser historien til et evigt, eksistentielt drama.

Talende træer, pyntesyge aber og underkuede mænd.  ”Niels Klims underjordiske rejse” er en grotesk og tankevækkende fantasi om en mand, der ved et uheld falder dybt ned i jordens indre og møder sære fantasiskabninger og urimelige samfundsindretninger. Det er samtidig beretningen om et drømmende og misforstået menneske.

Tekst og musik går i dialog med hinanden med værker af bl.a Grieg, Stravinskij, Saint-Saëns, Ravel, Bernstein og Beethoven. 

Søren Sætter-Lassen, recitation; Trio con Brio Copenhagen: Soo-Jin Hong, violin;

Soo-Kyung Hong, cello; Jens Elvekjær, klaver

Tekstforfatter: Ludvig Holberg, oversættelse Peter Zeeberg, bearbejdet af Me Lund.

"Tak til Hørsholm Musikforening for en overraskende og magisk oplevelse i Trommen i går! Kombinationen af sære fantasiskabninger, klassisk livemusik og fortælling skabte en helt særlig stemning. Efter en heftig rejsedag fra festival i Bilbao løftede Trio con Brio Copenhagens intense liveoptræden hele forestillingen og forstærkede stemningen i Holbergs science fiction-univers. Søren Sætter Lassens stærke fortællerevner bragte det muntre persongalleri til live, og de klassiske musikværker bidrog til fortællingens eventyrlige dimension."

"Tænk, at sådan en lille musikforening kan arrangere en aften  af den klasse". 

KAPITLER OG MUSIK

I. Prolog

E. Grieg: Fra Holberg Suite op. 40 – 1. sats, Prelude

II. Naturforskeren

E. Grieg: Fra Morgenstemning fra Peer Gynt, op. 23

III. Pikel Emi i Potu

C. Saint-Saëns: Skildpadder fra Dyrenes Karneval

IV. En ordinær hofløber

B. Sørensen: Fra Phantasmagoria

V. Cypresserne i Mardak

L. Auerbach: Trio nr. 2 ‘Triptych’ - 3. sats

VI. Enebærbuskene i Cocklecu 

P. Sarasate: Fra Carmen-Fantasi – Habanera

VII. Sælsomme skikke og lande

I. Stravinskij: Fra Ildfuglen

VIII. Forvisningen til det pyntesyge Martinia

L. Bernstein: Mambo fra West Side Story

IX. Den underjordiske adelsmand

L. v. Beethoven: Tema fra 12 Variationer over Händels Judas Maccabaeus

X. Misèren

M. Ravel: Fra Une barque sur l’océan

XI. De hovedløse i Cabac

M. Ravel: Sonate for violin og cello - 2. sats

XII. De etbenede basser i Musiklandet

G. Rossini: Fra Duet - 1. sats

XIII. Forhandlingen

L. v. Beethoven: Klavertrio op. 1 nr. 2 - Finale

XIV. Pyglossia

-

XV. De første mennesker i Quama

F. Martin: Fra Trio sur des mélodies populaires irlandaises - 3. sats, Gigue

XVI. Solens udsending

I. Stravinskij: Suite Italienne – 1. sats, Introduzione

XVII. Udnævnelsen til Iachal 

S. Prokofiev: Fra L’amour des trois oranges, op. 33 – March

XVIII. Bogen fra tanachitternes bibliotek

G. Cassado: Fra Klavertrio – 3. sats

E. Elgar: Fra Pomp and Circumstance - March

J. S. Bach: Fra Fuga

C. Debussy: Fra Klavertrio - 2. sats

G. Palestrina: Fra Stabat Mater

C. Saint-Saëns: Finale fra Dyrenes Karneval

XIX. Pikil-Su til Kejser

G. Händel: Fra Zadok the Priest

XX. Grundlæggelsen af det femte monarki

-

XXI. Flugten

E. Grieg: Fra Peer Gynt ’I Dovregubbens Hall, op. 23

XXII. Hjemme igen 

E. Grieg: Fra Morgenstemning fra Peer Gynt, op. 23

XXIII. Epilog

E. Grieg: Fra Holberg Suite op. 40 – 4. sats, Air

Koncertprogram:

Clara Schumann: (1819 - 1896) Tre Romancer, opus 22 (1853)

Andante Molto 

Allegretto, mit zartem Vortrage

Leidenschaftlich schnell.

Johannes Brahms: (1833 – 1897) Sonate e-mol, opus 38

Allegro non troppo

Allegretto quasi Menuett

Allegro

PAUSE

Rebecca Clarke: (1886 – 1979) Morpheus (1917-18)

César Franck: (1822- 1890) Sonate A-dur

Allegretto ben moderato

Allegro

Recitativo

Fantasia

Allegretto poco mosso

Medvirkende ved koncerten:

Sophie Kauer: Cello

Marina Kan Selvik: Klaver

Sophie Kauer (født 2001) er en britisk og tysk cellist og skuespillerinde. Hun fik sin debut på skærmen i Todd Field-filmen Tár fra 2022, hvor hun spillede sammen med Cate Blanchett. 

Kauer blev født i London. I en alder af 8 begyndte hun at lære at spille cello; hun blev optaget 18 måneder senere på Junior Department på Royal Academy of Music, hvor hun studerede hos Melissa Phelps. Hun studerede på akademiet på et stipendium i syv år og gik samtidig på Guildford High School. 

I 2019 blev Kauer udnævnt til "Young Musician of the Year" af  Woking Music Festival. Siden efteråret 2020 har Kauer studeret på Norges Musikkhøgskole hos den svenske cellist Torleif Thedéen. 

Kauer blev castet i rollen som Olga i filmen Tár fra 2022; Hendes tidligere skuespillererfaring havde været minimal. Ifølge interviews fandt hun ud af casting-opkaldet i et Facebook-opslag i februar 2021. Hun havde ikke nogen forventninger om succes og mente, at Tár ville være en "fantastisk måde at bringe klassisk musik til et helt nyt publikums opmærksomhed".  Hun gik til audition og modtog senere et opkald, der bad hende om at indsende en optagelse af sig selv, hvor hun spillede Edward Elgars cellokoncert. Efter en uge blev hun informeret om, at hendes audition havde været vellykket.

Kauer indspillede dele af Elgars cellokoncert med London Symphony Orchestra i soundtracket til Tár. På trods af sin rolle i filmen sagde hun, at det stadig er hendes fokus at spille cello.

Den 8. marts 2023 skrev Kauer kontrakt med Deutsche Grammophon. Den 25. april 2023 meddelte pladeselskabet, at hendes optræden med den første af Clara Schumanns Three Romances, opus 22, blev nummer et på Classical On-Demand Audio Streaming-listen, hvilket gør Kauer til "den yngste kunstner siden hitlistens begyndelse til at opnå denne topplacering i en alder af kun 21 år". 

Marina Kan Selvik er en russisk-norsk klassisk pianist.

Hun er 1. prisvinder i flere internationale pianokonkurrencer, som Jāzeps Vitols International Competition i Riga, Nordic Piano Competition i Sverige, Clamo Music International Piano Competition i Spanien, Münchner Klavierpodium m.fl.

Selvik er uddannet ved Moskva Statskonservatorium, Norges Musikkhøgskole og Royal Academy of Music i London. 

Hun har været solist hos en række orkestre i flere lande, i Bergen Filharmoniske Orkester , Trondheim Symfoniorkester, KORK, Lithuanian National Orchestra, St.Petersburg State Orchestra, OSRM Murcia, Alicante Symphony Orchestra m.fl.

Hun har afholdt solo- og kammermusikkoncerter på festivaler i Rusland, Japan, Canada, Norge, Storbritannien, Portugal og andre.

Selvik debuterede med en solokoncert i Universitetets aula i 2016, og har etableret sig i Norge som en efterspurgt pianist, kammermusiker og akkompagnatør.

Noter

Her er Sophie Kauers egne noter til 2 af værkerne. Hun vil supplere med yderligere kommentarer fra scenen.

Clara Schumann's Three Romances, Op. 22, (1853) originally written for violin and piano, reflect the deep musical understanding between Clara Schumann and Joachim, who frequently performed her works, while also offering a window into her distinct compositional voice. This work demonstrates her deep understanding of both instrumental writing and harmonic language, creating moments of profound tenderness alongside passionate outbursts. In Kauer’s arrangement for cello, the instrument's rich sonority bring new colors to Schumann's exquisite melodic writing while remaining true to the work's deeply expressive character. The cello's unique ability to mirror the human voice – from its resonant low register to its soaring upper reaches – proves particularly suited to these deeply personal works, which possess an inherent vocal quality in their lyrical phrases and intimate musical dialogue.

Rebecca Clarke's "Morpheus" (1917-18), originally composed for viola and piano, is a relatively unknown gem of impressionistic writing. The piece demonstrates Clarke's sophisticated harmonic language and her ability to create ethereal, dreamlike atmospheres - perfect for a work named after the Greek god of dreams. Despite her status as one of the most respected female composers and violists of her time, Clarke felt compelled to publish this work under the male pseudonym "Anthony Trent" – a reflection of the pervasive gender bias in the classical music world of the early 20th century. Kauer’s arrangement for cello maintains the work's haunting qualities while exploring the deep, resonant qualities of the lower instrument. Through its wandering melodic lines and rich harmonies, the piece drifts between different tonal centers, creating a sense of floating. Clarke's delicate use of whole-tone scales and impressionistic harmonies shows the influence of her contemporaries like Debussy, while maintaining her distinct compositional voice.

Sophie Kauer

Mandag den 2. december 2024 i Hørsholm Kirke: Musikalsk generationsmøde  - Unge musikere fra Gadefondens talentprogram i samspil med etablerede musikere fra øverste hylde.

Fløjte: Otilia Zielke Johansen

Violin: Jon Gjesme, (Koncertmester i Copenhagen Phil og i det norske Kringkastnings-orkester, desuden primarius i Poseidon Kvartetten).

Selma Teilmann, Ellen Brunsbjerg og Helga Dilja.

Bratsch: Iben Teilmann (Solobratschist i Det Kgl. Kapel og aktiv som kammermusiker i både ind- og udland) og Julia Pamina Smit.

Cello: Henrik Brendstrup, (Professor i cello på Det Jyske Musikkonservatorium og medlem af Chamberorchestra of Europe) og Alexander Shirinyan Rohde.

Mozart: Fløjtekvartet i D-dur

Sjostakovitj: To stykker for strygeoktet op. 11

Mendelssohn: Oktet i Es-dur op. 20

"Tak til Hørsholm Musikforening for en forrygende aften med to generationer i ligeværdigt sammenspil. Sjostakovitj to stykker for oktet blev spillet med et rytmisk drive, der forplantede sig helt ind i sjælen. Taktfaste klapsalver fra en stopfuld sal afsluttede en uforglemmelig aften. TAK!  "

PROGRAM:

Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791) 

Fløjtekvartet i C-dur K 285b

1. Allegro

2. Thema con variazioni

Mozarts komponerede sin fløjtekvartet i C-dur i løbet af en rejse til Wien i 1781. Han var for første gang på egen hånd, fri fra Ærkebiskoppen af Salzburg, og ligeledes for første gang på rejse uden sin far.

Han var begyndt at tjene gode penge som klaverlærer og operakomponist, og kvartetten er sandsynligvis skrevet til en af byens mange amatørmusikere. Mozart var efter sigende ikke spor begejstret for fløjten som instrument, men eftersom han alligevel skrev mange værker med betydningsfulde fløjtestemmer, må han have været inspireret på den ene eller anden måde. Hans betagelse af operasangerinden Aloysia Weber kan have været en kilde til inspiration, men der var også et par fløjtenister i Mozarts liv, som helt sikkert har givet ham lyst til at skrive for instrumentet.

2.satsen, som er en variationssats, er næsten identisk med en sats i hans store serenade i B-dur for 12 blæsere og kontrabas.

Zoltán Kodály (1882-1967) 

Duo for violin og cello opus 7

Allegro serioso, non troppo

Kodály skrev sin duo i begyndelsen af første verdenskrig (1914), men værket blev først uropført ti år senere i Salzburg. Her hundrede år senere står duoen som én af hjørnestenene i det noget sparsomme repertoire for violin og cello-duo, Ravels sonate for samme besætning er en anden. Stykket er fyldt med rapsodiske folkemusikfagter og -citater. Kodály var jo trods alt Bartoks ligesindede, når det gjaldt om at fusionere den midteuropæiske folkemusik med den traditionelle klassiske kunstmusik, og værket er et festfyrværkeri af passioneret dialog mellem de to instrumenter!

Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975) 

To stykker for strygeoktet opus 11

1. Prelude

2. Scherzo

Sjostakovitj begyndte arbejdet med sin strygeoktet, samtidig med at han var i gang med sin første symfoni i december 1924. Han var dog nødt til at sætte oktetten på pause for at færdiggøre symfonien og vendte først tilbage til den i juli 1925. På dette tidspunkt havde han ændret sin oprindelige plan, som havde været at skrive en suite med fem satser for to strygekvartetter.

Han kunne ikke genfinde sin motivation til at skrive så stort et værk og var samtidig optaget af ideer for, hvad der skulle blive hans 2. symfoni og hans 1. klaversonate.

Han droppede det, der skulle have været en fuga og skrev i stedet en rytmisk, dissonerende og livlig scherzo som 2.sats til den prelude, han allerede havde lavet. Han var selv meget tilfreds med denne scherzo og lod oktetten blive ved disse to satser, som efterfølgende bare kaldes ”To stykker for strygeoktet.”

Felix Mendelssohn (1809-1847) 

Oktet i Es-dur opus 20

1. Allegro moderato ma con fuoco

2. Andante

3. Scherzo: Allegro leggerissimo

4. Presto

Mendelssohn skrev sin strygeoktet i 1825 som kun 16-årig. Han havde dog allerede skrevet et par symfonier, så helt uerfaren var han ikke, og oktetten blev et banebrydende mesterværk. At komponere for otte strygere på den måde havde ingen gjort før, og med sin ungdommelige energi, brillians og virtuositet kom den til at stå som et fyrtårn i eftertiden, og dens popularitet er ikke mindre i dag. Den er dedikeret til Mendelssohns violinlærer Eduard Rietz, som fik den til sin fødselsdag i oktober 1925 og 1.violinstemmen er også i særklasse virtuos. Mendelssohn rettede den lidt til i årene der fulgte, inden den blev udgivet i 1830. Den blev strammet op og forkortet hist og pist. Oktetten kom til at fremstå mere moden og helstøbt, og passe til en nu 21-årig og meget mere erfaren komponist, uden overhovedet at miste sin ungdommelige begejstring og friskhed.

Iben B. Teilmann

Mandag den 25. november 2024 i Trommen: Marianna Shirinyan, klaver og Andreas Brantelid, cello, Alexander Sitkovetsky, violin og Mathias Kjøller, klarinet

En stjernebesat kvartet, der fandt sammen om at spille Olivier Messiaens mesterværk ”Kvartet til tidens Ende”. Hver for sig har Marianna Shirinyan, klaver, Mathias Kjøller, klarinet, Alexander Sitkovetsky, violin og Andreas Brantelid, cello store internationale karrierer på deres respektive instrumenter. Samlet i Trommen belv det en overvældende  kammermusikalsk oplevelse.

Udover Messiaens kvartet fik vi to andre franske hovedværker, nemlig Ravels skønne Klavertrio og Debussys virtuose Rapsodi for Klarinet og Klaver.

"Tak til Hørsholm Musikforening for endnu en enestående oplevelse"

"Tak for at dele vores stjernestunder med os"

"En vidunderlig koncert - tak"

"Fantastiske musikere" 

"Nok ikke musik jeg ville sætte på anlægget hjemme - men i Trommen var det magisk - det er derfor vi har musikforeninger"

PROGRAM

Claude Debussy (1862-1918)

Première Rhapsodie for klarinet og klaver

Maurice Ravel (1875-1937)

Klavertrio i a-mol (1914)

1. Modere.

2. Pantoum- assez vif

3. Passacaille, très large

4. Final

Pause

Olivier Messiaen (1908-1992)

Quatuor pour la fin du temps

1. Liturgie de cristal

2. Vocalise, pour l´Ange qui annonce la fin du temps

3. Abime des oiseaux

4. Interméde

5. Louange à l`éternité

6. Danse de la fureur, pour les sept trompettes

7. Fouillis d`arcs-en-ciel, pour l`Ange gui annonce la fin du temps

8. Louange à l´immortalité de Jésus

Claude Debussy (1862-1918)

Debussy bliver ofte defineret som ophavsmand til impressionismen, selvom han selv, sjovt nok var meget modvillig mod at blive kaldt det.

Hans måde at komponere på var banebrydende i hans tid, han gik fuldstændig imod tidens strenge kompositionsregler, med sine specielle klangbilleder, skiftende stemninger og pludselige indfald som kun sjældent samlede sig til egentlige melodier eller temaer.

I 1909 blev han ansat på Conservatoire de Paris, Fauré var rektor på det tidspunkt, og Debussy blev bedt om at komponere et stykke til afgangs-eksamen på klarinet.

Dette resulterede i Premiere Rhapsodie for klarinet og klaver skrevet i december 1910.

Den blev uropført i forbindelse med eksamener i sommeren 1911, hvor Debussy var blandt dommerne. Han var på forhånd ikke begejstret ved tanken om at skulle høre den spillet af 11 afgangselever, men var efterfølgende ret tilfreds. Stykket vandt stor anerkendelse og har siden været en perle i klarinetrepertoiret.

Maurice Ravel (1875-1937)

Maurice Ravel født i 1875 i Pyrenæerne af en Baskisk mor og fransk far, han spillede klaver, dirigerede og komponerede, og på konservatoriet i Paris, havde han bl.a Gabriel Fauré som sin lærer. Fauré var en stor inspirationskilde for ham ligesom Debussys impressionistiske stil var.

Hans produktion er ikke enorm, men til gengæld udsøgt. Klavertrioen er ikke hans mest kendte værk, men må siges at være et af de vægtigste værker fra det 20.århundrede for denne besætning.

Ravel havde en sjælden sans for at balancere instrumenterne overfor hinanden, så ingen bliver overdøvet. Det gør han bl.a ved at udnytte instrumenternes registre helt ud i det ekstreme, således er cello og violin ofte to oktaver fra hinanden. Derudover gør Ravel flittigt brug af effekter som flageoletter, pizzicati, tremolo, glissandi og triller, alt sammen med til at skabe et særligt og usædvanlig rigt lydbillede.

Trioen har en vemodig, alvorsfuld tone, blandet med indfald af vildskab. Det kan skyldes den politiske situation i Europa i sommeren 1914, som endte med 1. verdenskrigs udbrud.  Eller også det faktum at Ravel ikke var en lykkelig mand, han var ensom og med dårligt helbred, havde kun få venner og giftede sig aldrig.

Olivier Messiaen (1908-1992)

Messiaen er den yngste af de tre komponister på programmet. Han var stor beundrer af Debussy, og også mådeholdent glad for Ravel. Messiaen var desuden organist og ornitolog, og betragtede fugle som en slags spændende musikere, hvis sang han var både inspireret og fascineret af.

Messiaen skrev sit ikoniske værk Kvartet til tidens ende i en krigsfangelejr i starten af 2. verdenskrig.  Forholdende i lejren var forfærdelige, alt for mange fanger på for lidt plads, sult og kulde var hverdag. Men tyskerne kunne godt lide musik, så da Messiaen ved ankomst til lejren måtte aflevere alt hvad han ejede, fik han alligevel lov at beholde et par partiturer samt nodepapir og blyant.

Dette blev hans redning, for nu kunne han komponere og for en stund glemme rædslerne i lejren. Blandt hans medfanger var der en violinist (Jean le Boulaire), en cellist (Etienne Pasquier) og en klarinettist (Henri Akoka), Messiaen spillede selv klaver, så her var besætningen til hans værk. Uropførelsen foregik for et publikum af tyske soldater og franske krigsfanger og titlerne på de otte satser, er inspireret af linjer fra Johannes åbenbaring.

Det er ekstremernes musik, og der bliver stillet store krav til alle fire musikere, som både bliver brugt helt solistisk og i forskellige konstellationer.

Iben Teilmann

Alexander Sitkovetsky, violin

Født i Moskva men opvokset i London, og uddannet på bl.a Yehudi Menuhin School hvor han startede som 8-årig.

I dag er Alexander Sitkovetsky en efterspurgt solist og kammermusiker, og fra sæson 23/24 tiltrådt stillingen som kunstnerisk leder af Leopoldinum Orchestra i Wroclaw, Polen.

Han er desuden medstifter af den meget prisvindende Sitkovetsky Trio, med hvem han har turneret over det meste af verden.

Andreas Brantelid, cello

Andreas Brantelid startede sin undervisning på cello tidligt med sin far Ingemar Brantelid som lærer, han havde sin debut som solist i Elgars cellokoncert med det Kgl. Kapel som bare 14-årig.

I dag er han en af de mest efterspurgte solister og kammermusikere i Skandinavien, overalt rost for sin store evne til at få musikken til både at tale, danse og synge.

Andreas er lektor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og er desuden gæsteprofessor på Sibelius Akademiet i Helsinki.

Mathias Kjøller, klarinet

Født i Danmark og startede sin undervisning på klarinet som 10-årig i Vejle.

Efter færdiggjorte studier på både Det Jyske og Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor han begge steder vandt solistkonkurrencer, er han nu ansat som soloklarinettist i Århus Symfoniorkester.

Mathias Kjøller er desuden særdeles efterspurgt og aktiv som kammermusiker og optræder jævnligt på både danske og internationale festivaler.

Marianna Shirinyan, klaver

Armenske Marianna Shirinyan er en af de mest efterspurgte pianister i Europa, kendt for sit levende, kreative og virtuose musikerskab, og sin evne til at engagere publikum med sin spontane glæde og kærlighed ved musikken.

Hun startede sin tid i Danmark som medlem af Esbjerg ensemblet, men har nu base i København, hvor hun deler sin tid mellem solokoncerter, kammermusik og undervisning. Marianna er professor på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og kunstnerisk leder af flere europæiske musikfestivaler.

Iben Teilmann

Onsdag den 9. oktober 2024 fik vi besøg af Den Danske Strygekvartet - dagen efter det var blevet offentliggjort, at kvartetten i 2025 er modtager af  Léonie Sonnings Musikpris.

Rune Tonsgaard Sørensen, violin – Frederik Øland, violin, - Asbjørn Nørgaard, bratsch – Fredrik Sjölin, cello 

Sikke en aften!

Det var dagen efter at det var blevet offentliggjort, at kvartetten er modtager af Léonie Sonnings Musikpris i 2025. Vores medlemmer og gæster fik en oplevelse af de sjældne. Den Danske Strygekvartet indtog scenen med inderlig skønhed og dramatisk vildskab, og skabte en næsten overjordisk atmosfære i kirkerummet, som fik publikum til at glemme tid og sted. En bevægende og opløftende aften som vi sent vil glemme.

Siden sin etablering for 23 år siden har strygekvartetten udviklet sig til et af verdens førende klassiske ensembler. At de får prisen i 2025 er noget ganske særligt, det er nemlig første gang, at prisen ikke gives til blot én person, men her til et ensemble.  Kvartetten kommer i meget fornemt selskab med tidligere prismodtagere som Sergio Celibidache, Cecilia Bartoli, Simon Rattle og Herbert Blomstedt.  www.sonningmusik.dk/hovedprismodtagere/

Hørsholm Musikforening siger TIL LYKKE!

"Tusind tak for en fuldstændig uforglemmelig aften"  

"Tusind tak for fantastisk aften"

Tirsdag den 24. september 2024 åbnede vi sæsonen med en intens og medrivende koncert med trio Theros i Trommen 

Vi fik en forrygende koncert som tryllebandt en næsten fuld sal fra første tone. Anna Egholm, violin, Jonathan Swensen, cello og Gustav Piekut, klaver, spillede Sjostakovich, Kodály og Bethoven.

"Efter sådan en aften er det svært at komme ned på jorden igen. 3 stjerner forenet i et medrivende sammenspil. Tusind tak!" 

"Tak for en fantastisk oplevelse!"

Koncerten med Trio Theros tirsdag den 24. september 2024 - Gustav Piekut, klaver - Anna Egholm, violin - Jonathan Swensen, cello

Sjostakovitj: Trio nr. 1 i c-mol, op.8, “Poème”
Værket er i en enkelt sats med tempobetegnelsen ”Andante” – gående

Kodály: Duo for violin og cello op.7
Allegro serioso, non troppo

Adagio – Andan

Maestoso e largamente, ma non troppo lento – Presto

***

Beethoven: Trio D-dur, op.70 nr. 1, “Geister”

Allegro vivace e con brio

Largo assai ed espressivo

Presto

Præsentation af musikerne:

Theros er den græske personificering af sommeren; en bevinget ung, der i en hånd holder en kornbunke og i den anden hånd et segl. Et stærkt symbol på årets lyseste årstid, hvor afgrøder modner og høstes. Denne sommer har tre unge danske musikere fundet sammen i skøn fortolkning af klavertrioer af Sjostakovitj og Beethoven og Duo for violin og cello af Kodály. - og det er ikke ”hvem som helst” unge danske musikere:

Gustav Piekut, som i år pryder forsiden af sommerudgaven af magasinet Klassisk, er en komet blandt danske pianister. Han optræder jævnligt med symfoniorkestre hjemme såvel som uden for Danmark, er en aktiv kammermusiker og kunstnerisk leder af den årlige Festival & Friends i København. Som seksårig opdagede han klaveret, og blev straks forelsket i klassisk musik. Studieårene blev tilbragt ved Berlins Universität der Künste hos Professor Klaus Hellwig og senere hos Professor Jens Elvekjær på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. I 2018 udgav han sit første album, hvor han indspillede et af klaverlitteraturens hovedværker, Beethovens timelange Diabelli-Variationer. Albummet indbragte ham Musikanmelderringens Kunstnerpris og modtog international respons. “Den unge dansker er risikoen værd,” skrev det britiske magasin Pianist i en anmeldelse med topkarakter; “[han] giver lytteren en stadig mere bevægende rejse gennem Beethovens udfordrende landskab.”

“En sensation fra sit allerførste mesterlige buestrøg”, er der blevet sagt og skrevet om Anna Egholm.

Hun har spillet violin siden hun var 5 år gammel, og studeret hos Alexander Zapolski ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Undervejs har hun vundet alle lokale konkurrencer. Internationalt har hun studeret i Schweiz, og herfra har hun ligeledes bedrevet det vidt blandt de internationale konkurrencer (f.eks. Ginette Neveu konkurrencen i Frankrig (2017), Ysaÿe konkurrencen i Belgien (2018), Carl Nielsen konkurrencen i Danmark og Tibor Varga konkurrencen i Schweiz (begge i 2019). I dag er solistkarrieren for alvor sat i gang, og Anna optræder med orkestre i både Europa og Amerika, og som erfaren kammermusiker på prestigefyldte festivaler. I marts 2023 indspillede Anna sit debutalbum på Claves Records med de to violinkoncerter af henholdsvis Nielsen og Szymanowski, med Sinfonia Varsovia. Anna spiller på en Guarneri del Gesú fra 1730-33 ved navn “Sfinxen”, generøst udlånt til hende af en anonym sponsor.

Det var Elgar Cellokoncert der vakte Jonathan Swensens interesse for instrumentet, da han var blot 6 år gammel, og det var samme værk han spillede til sin koncertdebut med Portugals Orquestra Sinfónica do Porto Casa da Música. Jonathan er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og har fortsat sine studier hos Torleif Thedéen ved Det Norske Musikkonservatorium i Oslo og Laurence Lesser ved New England Conservatory, hvorfra han modtog sit ’Artist Diploma’ i 2023. Fra han var ganske ung, har Jonathan haft et spirende ry til sit navn, som i disse år med fart udfolder sig i friske musikalske idéer, alt imens han behersker celloen med overlegen teknik og klarhed. Han rejser flittigt på tværs af Atlanten og optræder med amerikanske og nordiske symfoniorkestre, såvel som festivaler i kammermusikregi. Ligesom sine trio-kolleger har Jonathan også udgivet et album, sin debutindspilning ‘Fantasia’ med værker for solocello, som modtog flotte anmeldelser ved udgivelsen fra Gramophone, BBC Music og The Strad. 

Noter:

Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975): Klavertrio nr.1 i c moll op.8

Sjostakovitj skrev sin første klavertrio med tilnavnet ”Poéme som sekstenårig, og han havde da allerede studeret tre år på konservatoriet i St.Petersburg. Efter en operation i lymfekirtlerne var han sendt til rekreation på et sanatorium på Krim-halvøen, hvor han skrev værket. Det blev tilegnet en ung pige, Tatyana Glivenko, som han var blevet forelsket i under sit ophold der.

Allerede i dette ungdomsværk hører vi Sjostakovitj` typiske kendetegn : De lyriske melodier farvet af syrlige harmonier, pludselige skift i tempo og energi , insisterende rytmer og spinkle strukturer, der overraskende giver plads til fuldblods romantiske passager!

Zoltán Kodály (1882-1967): Duo for violin og cello op.7 (1914)

Kodály skrev sin duo I begyndelsen af første verdenskrig (1914), men værket blev først uropført ti år senere i Salzburg. Her hundrede år senere står duoen som en af hjørnestenene i det noget sparsomme repertoire for violin og cello-duo, Ravels sonate for samme besætning er en anden. De tre satser er, som man kunne forvente, fyldt med rapsodiske folkemusik -fagter og citater. Kodály var jo trods alt Bartoks ligesindede, når det gjaldt om at fusionere den midteuropæiske folkemusik med den traditionelle klassiske kunstmusik. Værket er et festfyrværkeri af passioneret dialog mellem de to instrumenter, og sidstesatsen slutter festligt med en sprudlende Presto!

Ludwig van Beethoven (1770-1827): Klavertrio i D-dur op.70 nr 1 (”Geister”) (1808)

I 1842 påstod komponisten Carl Czerny, at andensatsen af Beethovens Klavertrio opus 70 nr. 1 mindede ham om den scene i Shakespeares Hamlet, hvor faderens ånd viser sig. Siden da er klavertrioen blevet kaldt Geister Trio, Spøgelsestrioen.

Om Beethoven selv tænkte på spøgelser og ånder, da han komponerede den, er uvist. Men at den er noget af det mest beåndede, Beethoven nogensinde skrev, er stensikkert. Satsen er med sin sfæriske intensitet og dramatiske spænding direkte æggende på vores fantasi. Den flankeres af to hurtige satser. Beslutsomme og kompromisløse, som kun Beethoven kunne skrive dem.

Klavertrioen er fra 1808 og er Beethovens første seriøse udspil i genren siden de første klavertrioer fra 1794. Og den står som en milepæl i hans oeuvre. For den markerer overgangen fra hans ”heroiske periode” til den sene stil: Døvhed, indelukkethed, skrøbelighed og sværmerisk ophøjethed begynder at præge musikken. Og lytter man til Schumanns og Brahms’ langt senere klavertrioer, er der ingen tvivl om, at de skylder Beethovens Geister Trio meget.