Sæsonens tidligere koncerter

Onsdag den 9. oktober 2024 fik vi besøg af Den Danske Strygekvartet - dagen efter det var blevet offentliggjort, at kvartetten i 2025 er modtager af  Léonie Sonnings Musikpris.


Rune Tonsgaard Sørensen, violin – Frederik Øland, violin, - Asbjørn Nørgaard, bratsch – Fredrik Sjölin, cello 


Den Danske Strygekvartet har i en årrække præget den internationale musikverden med deres sprudlende og teknisk overlegne fortolkninger. De har pustet nyt liv i klassikerne, men samtidig slået et slag for udbredelsen af den nordiske folkemusik via talrige koncerter og indspilninger. Vi er i musikforeningen naturligvis glade og stolte over at vi har kunnet præsentere et ensemble af den kaliber i vores sæsonprogram!


"Tusind tak for en fuldstændig uforglemmelig aften"  

"Tusind tak for fantastisk aften"

Program:

Caroline Shaw (1982 - ):  Entr'acte

Joseph Haydn (1732 – 1809): Strygekvartet op. 77/2 – Andante 

 

Dmitrij Sjostakovitj (1906 – 1975): Strygekvartet nr. 7 i fis-mol, opus 108 (1960)

1.Allegretto                                  

2.Lento

3.Allegro-Allegretto-Adagio

Benjamin Britten (1913 – 1976): Tre Divertimenti for strygekvartet (1936)

1.March

2.Vals

3.Burlesk

 

Franz Schubert (1797 – 1828): Strygekvartet nr. 15 i G-Dur, D 887

1.Allegro molto moderato

2.Andante un poco moto

3.Scherzo, allegro vivace - Trio, allegretto

4.Allegro assai

 

 

DEN DANSKE STRYGEKVARTET

 

Siden debuten i 2002 har Den Danske Strygekvartet etableret sig som et af verdens førende klassiske musikensembler. Kvartetten er kendetegnet ved teknisk perfektion, spilleglæde og en innovativ tilgang til programlægning og musikpræsentation. De har vundet førstepriser i en lang række nationale og internationale konkurrencer: I 2004 vandt de P2's kammermusikkonkurrence, i 2005 vandt de Trondheim Kammermusikkonkurrence og i 2009 vandt de London International String Quartet Competition. De har desuden modtaget Carl Nielsen Prisen i 2011 og Wilhelm Hansen Fondens hæderspris i 2015. To gange har de været artist in residence på Danmarks Radio (2006 og 2018). Endvidere har de været artist in residence i Lincoln Center i New York City 2013-2016.

 

Den Danske Strygekvartet har indspillet alle Carl Nielsens strygekvartetter (Dacapo, 2007 og 2008). Udgivelserne blev godt modtaget og bl.a. udvalgt som 'Editors Choice' på det toneangivende internationale magasin The Gramophone. Efterfølgende udgav kvartetten to albums med nordisk folkemusik: Wood Works (Dacapo, 2013) og Last Leaf (ECM, 2016). Begge indspilninger blev sensationer i den internationale musikverden og har vundet adskillige priser. I august 2024 udkommer Keel Road (ECM) – kvartettens tredje album med fokus på folkemusik.

 

På det anerkendt label EMC har Den Danske Strygekvartet udgivet indspilningsprojektet PRISM (2018-2023). Fem indspilninger, som præsenterer Beethovens sene strygekvartetter i en helt ny kontekst. Indspilningerne har modtaget et utal af positive anmeldelser og været nomineret til en Grammy.

 

I 2020-2021 introducerede Den Danske Strygekvartet projektet DOBBELTGÆNGER. Et 4-årigt internationalt projekt, hvor nye bestillingsværker af nulevende, anerkendte komponister ­- Bent Sørensen, Lotta Wennäkoski, Anna Thorvaldsdottir og Thomas Adès blev opført side om side med fire mesterværker af Schubert som værket er inspireret af. I marts 2024 blev det fjerde og sidste bestillingsværk uropført - en kvintet af Thomas Adés.

 

Den Danske Strygekvartet giver cirka 100 koncerter årligt på de væsentligste internationale koncertscener, bl.a. Wigmore Hall, Carnegie Hall, Berliner Filharmonien, Elbfilharmonien i Hamborg. Derudover arrangerer kvartetten klassiske koncerter i Danmark bl.a. deres årlige DSQ Festival på 18. år og siden 2016 har de kurateret koncertserien Series of Four. De er desuden Ensemble in Residence på Det Kgl. Dansk Musikkonservatorium og har siden 2022 årligt afholdt det internationale kammermusikkursus: DSQ Academy, hvor de målrettet bidrager til at forme fremtidens musikere.

 

Noter:

Komponisten Caroline Shaw skriver om sit værk:

Entr’acte was written in 2011 after hearing the Brentano Quartet play Haydn’s Op. 77 No. 2 — with their spare and soulful shift to the D-flat major trio in the minuet. It is structured like a minuet and trio, riffing on that classical form but taking it a little further. I love the way some music (like the minuets of Op. 77) suddenly takes you to the other side of Alice’s looking glass, in a kind of absurd, subtle, technicolor transition.

 

Dmitrij Sjostakovitj 1909-1975 Strygekvartet nr. 7 I fis-mol opus 108

 

Sjostakovitj skrev sin 7. Kvartet I 1960 til minde om sin afdøde hustru, som døde i 1954 som kun 44-årig.

Sjostakovitj nyder på dette tidspunkt respekt og anerkendelse, ikke bare internationalt, men også i Sovjetunionen hvor hans værker nu spilles uden censur.

Ikke desto mindre har årtier med frygt og undertrykkelse sat sine spor hos ham, og hans helbred er tiltagende dårligt.

Kvartetten er den korteste af hans 15 strygekvartetter, og de tre satser spilles uden pause.

1.sats Allegrettoen lægger ud med en tretonet figur, så karakteristisk for Sjostakovitj og ofte sammenlignet med "skæbnen, der banker på døren." Den efterfølgende langsomme sats er sørgmodig og ensom, man mærker sorgen over tabet af hustruen. Vild energi tager over i den afsluttende Allegro, hvor en fuga til sidst fører til en vals i fis-mol. Selvom kvartetten slutter i dur, stiller den flere spørgsmål end svar.  Er dette fredfyldt resignation, eller stille vanvid?

Iben Teilmann

 

Benjamin Britten (1913-1976): Tre divertimenti for strygekvartet.

 

Værket er komponeret i 1933 og ombearbejdet til dets nuværende udformning i 1936. Det er således et ungdomsværk, men da Britten var særdeles produktiv allerede fra en tidlig alder, er det på ingen måde et værk af en umoden komponist.

Benævnelsen ”Divertimento”, der betyder underholdningsmusik, antyder musik af en vis lethed, hvilket dog på ingen måde betyder, at det er musik af lav kvalitet. Det første stykke, ”March”, giver med sine rytme-motiver og glissader mindelser om to andre af det 20. århundredes store komponister, Bartok og Stravinskij. Dernæst følger et stykke med titlen ”Vals” med sangbare solopassager hos alle fire musikere. Det sidste stykkes titel, ”Burlesk”, er benævnelse for et komisk eller grotesk musikstykke. Denne ”Burlesk” er samtidig et sprudlende stykke med masser af sjove effekter.

               Jørgen E. Hansen

 

Franz Schubert 1797-1828 Strygekvartet nr. 15 i G dur

 

Schubert skrev sin sidste strygekvartet nr. 15 i G-dur i løbet af ti dage i juni 1851, men den blev først udgivet efter hans død i 1851.

Kvartetten er monumental og næsten symfonisk. Schubert udtalte selv, at han ønskede at bane vejen for den store symfoni og udfordrede således måden, man havde skrevet kammermusik på indtil da.

Kvartetten er på sin måde både dyster og dødsens alvorlig, og etablerer allerede i 1.sats en tydelig opdeling mellem lys og mørke, mellem skønhed og fortvivlelse, da en G-dur-akkord forvandles enkelt, pludseligt og markant til g-mol.

Denne fundamentale, og for Schubert så velkendte kamp mellem lys og mørke, fortsætter gennem hele værket over den dramatiske langsomme 2.sats, den sprudlende scherzo, og til slut finalen som vedholder at overraske både rytmisk og harmonisk.

Iben Teilmann

Tirsdag den 24. september 2024 åbnede vi sæsonen med en intens og medrivende koncert med trio Theros i Trommen - en forrygende koncert som tryllebandt en næsten fuld sal fra første tone. Anna Egholm, violin, Jonathan Swensen, cello og Gustav Piekut, klaver, spillede Sjostakovich, Kodály og Bethoven.


"Efter sådan en aften er det svært at komme ned på jorden igen. 3 stjerner forenet i et medrivende sammenspil. Tusind tak!" 


"Tak for en fantastisk oplevelse!"

Koncerten med Trio Theros tirsdag den 24. september 2024 - Gustav Piekut, klaver - Anna Egholm, violin - Jonathan Swensen, cello


Sjostakovitj: Trio nr. 1 i c-mol, op.8, “Poème”
Værket er i en enkelt sats med tempobetegnelsen ”Andante” – gående

 

Kodály: Duo for violin og cello op.7
Allegro serioso, non troppo

Adagio – Andan

Maestoso e largamente, ma non troppo lento – Presto

***

Beethoven: Trio D-dur, op.70 nr. 1, “Geister”

Allegro vivace e con brio

Largo assai ed espressivo

Presto

 

Præsentation af musikerne:

 

Theros er den græske personificering af sommeren; en bevinget ung, der i en hånd holder en kornbunke og i den anden hånd et segl. Et stærkt symbol på årets lyseste årstid, hvor afgrøder modner og høstes. Denne sommer har tre unge danske musikere fundet sammen i skøn fortolkning af klavertrioer af Sjostakovitj og Beethoven og Duo for violin og cello af Kodály. - og det er ikke ”hvem som helst” unge danske musikere:

 

Gustav Piekut, som i år pryder forsiden af sommerudgaven af magasinet Klassisk, er en komet blandt danske pianister. Han optræder jævnligt med symfoniorkestre hjemme såvel som uden for Danmark, er en aktiv kammermusiker og kunstnerisk leder af den årlige Festival & Friends i København. Som seksårig opdagede han klaveret, og blev straks forelsket i klassisk musik. Studieårene blev tilbragt ved Berlins Universität der Künste hos Professor Klaus Hellwig og senere hos Professor Jens Elvekjær på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. I 2018 udgav han sit første album, hvor han indspillede et af klaverlitteraturens hovedværker, Beethovens timelange Diabelli-Variationer. Albummet indbragte ham Musikanmelderringens Kunstnerpris og modtog international respons. “Den unge dansker er risikoen værd,” skrev det britiske magasin Pianist i en anmeldelse med topkarakter; “[han] giver lytteren en stadig mere bevægende rejse gennem Beethovens udfordrende landskab.”

 

“En sensation fra sit allerførste mesterlige buestrøg”, er der blevet sagt og skrevet om Anna Egholm.

Hun har spillet violin siden hun var 5 år gammel, og studeret hos Alexander Zapolski ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Undervejs har hun vundet alle lokale konkurrencer. Internationalt har hun studeret i Schweiz, og herfra har hun ligeledes bedrevet det vidt blandt de internationale konkurrencer (f.eks. Ginette Neveu konkurrencen i Frankrig (2017), Ysaÿe konkurrencen i Belgien (2018), Carl Nielsen konkurrencen i Danmark og Tibor Varga konkurrencen i Schweiz (begge i 2019). I dag er solistkarrieren for alvor sat i gang, og Anna optræder med orkestre i både Europa og Amerika, og som erfaren kammermusiker på prestigefyldte festivaler. I marts 2023 indspillede Anna sit debutalbum på Claves Records med de to violinkoncerter af henholdsvis Nielsen og Szymanowski, med Sinfonia Varsovia. Anna spiller på en Guarneri del Gesú fra 1730-33 ved navn “Sfinxen”, generøst udlånt til hende af en anonym sponsor.

 

Det var Elgar Cellokoncert der vakte Jonathan Swensens interesse for instrumentet, da han var blot 6 år gammel, og det var samme værk han spillede til sin koncertdebut med Portugals Orquestra Sinfónica do Porto Casa da Música. Jonathan er uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, og har fortsat sine studier hos Torleif Thedéen ved Det Norske Musikkonservatorium i Oslo og Laurence Lesser ved New England Conservatory, hvorfra han modtog sit ’Artist Diploma’ i 2023. Fra han var ganske ung, har Jonathan haft et spirende ry til sit navn, som i disse år med fart udfolder sig i friske musikalske idéer, alt imens han behersker celloen med overlegen teknik og klarhed. Han rejser flittigt på tværs af Atlanten og optræder med amerikanske og nordiske symfoniorkestre, såvel som festivaler i kammermusikregi. Ligesom sine trio-kolleger har Jonathan også udgivet et album, sin debutindspilning ‘Fantasia’ med værker for solocello, som modtog flotte anmeldelser ved udgivelsen fra Gramophone, BBC Music og The Strad. 

 

Noter:

 

Dmitrij Sjostakovitj (1906-1975): Klavertrio nr.1 i c moll op.8

 

Sjostakovitj skrev sin første klavertrio med tilnavnet ”Poéme som sekstenårig, og han havde da allerede studeret tre år på konservatoriet i St.Petersburg. Efter en operation i lymfekirtlerne var han sendt til rekreation på et sanatorium på Krim-halvøen, hvor han skrev værket. Det blev tilegnet en ung pige, Tatyana Glivenko, som han var blevet forelsket i under sit ophold der.

Allerede i dette ungdomsværk hører vi Sjostakovitj` typiske kendetegn : De lyriske melodier farvet af syrlige harmonier, pludselige skift i tempo og energi , insisterende rytmer og spinkle strukturer, der overraskende giver plads til fuldblods romantiske passager!

 

Zoltán Kodály (1882-1967): Duo for violin og cello op.7 (1914)

 

Kodály skrev sin duo I begyndelsen af første verdenskrig (1914), men værket blev først uropført ti år senere i Salzburg. Her hundrede år senere står duoen som en af hjørnestenene i det noget sparsomme repertoire for violin og cello-duo, Ravels sonate for samme besætning er en anden. De tre satser er, som man kunne forvente, fyldt med rapsodiske folkemusik -fagter og citater. Kodály var jo trods alt Bartoks ligesindede, når det gjaldt om at fusionere den midteuropæiske folkemusik med den traditionelle klassiske kunstmusik. Værket er et festfyrværkeri af passioneret dialog mellem de to instrumenter, og sidstesatsen slutter festligt med en sprudlende Presto!

 

Ludwig van Beethoven (1770-1827): Klavertrio i D-dur op.70 nr 1 (”Geister”) (1808)

I 1842 påstod komponisten Carl Czerny, at andensatsen af Beethovens Klavertrio opus 70 nr. 1 mindede ham om den scene i Shakespeares Hamlet, hvor faderens ånd viser sig. Siden da er klavertrioen blevet kaldt Geister Trio, Spøgelsestrioen.

Om Beethoven selv tænkte på spøgelser og ånder, da han komponerede den, er uvist. Men at den er noget af det mest beåndede, Beethoven nogensinde skrev, er stensikkert. Satsen er med sin sfæriske intensitet og dramatiske spænding direkte æggende på vores fantasi. Den flankeres af to hurtige satser. Beslutsomme og kompromisløse, som kun Beethoven kunne skrive dem.

Klavertrioen er fra 1808 og er Beethovens første seriøse udspil i genren siden de første klavertrioer fra 1794. Og den står som en milepæl i hans oeuvre. For den markerer overgangen fra hans ”heroiske periode” til den sene stil: Døvhed, indelukkethed, skrøbelighed og sværmerisk ophøjethed begynder at præge musikken. Og lytter man til Schumanns og Brahms’ langt senere klavertrioer, er der ingen tvivl om, at de skylder Beethovens Geister Trio meget.